HANDELS
UDDANNELSEN.DK
HANDELS
UDDANNELSEN.DK
Mobile Menu
Danmarks position som en handelsnation bliver ikke mere tydeliggjort end når otte hold handelselever dyster mod hinanden for at sikre sig en plads ved EM, der finder sted i Herning til næste år.

Hvordan konkurrerer man i at handle?

Det kan man få syn for fredag den 20. september, når syv hold bestående af to elever skal dyste mod hinanden i at strikke den bedste handel sammen.

Her udvælges nemlig det hold bestående af to unge handelstalenter, der skal repræsentere Danmark ved EuroSkills, der i 2025 afholdes i Herning til september. Alle hold er indstillet af deres skole i samarbejde med den virksomhed, hvor de får deres uddannelse. Her er i alt 11 handelsvirksomheder inden for alt fra trælast til modebranchen repræsenteret ved kvalifikationskonkurrencen, der finder sted i Kosmopol i Fiolstræde, København.

Op til selve konkurrencedagen den 20. september har hvert hold fået stillet den samme forretnings-case om den fiktive virksomhed, Gorillajuice, og skal derefter forberede sig på at demonstrere deres handelstalent foran et særlig udvalgt dommerpanel. Dommerne repræsenterer dansk erhvervslivs toneangivende organisationer ved henholdsvis Henrik Hyltoft, vicedirektør Dansk Erhverv og Jacob Kjeldsen, branchedirektør DI Handel. De to får følgeskab af Michael Jeppesen, CEO MUST, og Arendse Baggesen, iværksætter og grundlægger af designvirksomheden SMALLrevolution.

Det hold elever, der formår at imponere dommerne mest, får herefter en plads på landsholdet og så kan forberedelserne til næste års konkurrence ved EM gå i gang.

De otte hold kommer fra samlet 12 virksomheder fordelt over hele landet og holdene er ikke nødvendigvis to personer fra samme virksomhed. Så der er god mulighed for at få afprøvet virkelighedens synergieffekter, når to elever med forskellige kompetencer skal løse opgaven.

De otte hold er (i tilfældig rækkefølge):

Hold 1

Elev Emil Laursen
Elev Camilla Brogaard
Virksomhed STARK Danmark A/S
Skole Odder Handelsfagskole

 Hold 2

Elev Michael Moldt Hemmingsen
Elev Julie Köhler Petersen
Virksomhed Bygma A/S
Skole BC Syd

Hold 3

Elev Simon Skals Rasmussen
Elev Camilla Kirstine Møller
Virksomhed Kyocera Unimerco
Virksomhed Mascot International A/S
Skole Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier

Hold 4

Elev Mathias Nyholm Mortensen
Elev Mathilde Fehse Svava
Virksomhed Leman
Virksomhed Moveero a/s
Skole IBC

Hold 5

Elev Kasper Nyborg Løye
Elev Simon Østergaard Degn
Virksomhed NDO supply A/S
Virksomhed MIGATRONIC A/S
Skole HEG – Himmerland Erhvervs- og Gymnasieuddannelser

Hold 6

Elev Rasmus Bøgedal
Elev Martin Breinholt
Virksomhed LEMVIGH-MüLLER A/S
Virksomhed Actona Group A/S
Skole BC Syd

 Hold 7

Elev William Ulsted Hesel Jensen
Elev Iben Lang Nielsen
Virksomhed BESTSELLER
Skole Viden Djurs

Hvad er kravene for at kunne deltage i konkurrencen?

Født senest år 2000. Aldersgrænsen for at deltage i EuroSkills er 25 år det år, som konkurrencen afholdes.

Deltagerne er i gang med handelsuddannelsens hovedforløb (specialer). De deltagende handelselever må gerne have afsluttet deres elevtid inden EuroSkills2025

Deltagerne skal være i stand til at kommunikere og skrive på engelsk

Deltagerne skal afsætte tid til at deltage i Landsholdssamlinger (tre stk.)