På specialet Salg bliver du klædt på til at tage ansvar for handlen mellem virksomheder. Specialet booster din foretningssans, og giver dig indgående forståelse for hele salgsprocessen: Fra et behov opstår hos kunden, til varen er leveret og betalt. Du lærer fx, hvordan man køber og sælger til priser, der sikrer indtjening og overskud, hvordan man bringer helt nye produkter ind på et marked, og hvordan man yder den bedste kundeservice.
Når du vælger specialet Salg, har du mulighed for (men behøver ikke) at rette din uddannelse mod en specifik branche: Auto, VVS, Stål, El, Træ og byggematerialer, Værktøj og værktøjsmaskiner eller Landbrugsmaskiner.
Karriereveje
Når du er uddannet, kan du arbejde videre med salg i B2B-virksomheder eller åbne din egen virksomhed. Du kan også læse videre til fx handelsøkonom, markedsføringsøkonom, tage en akademiuddannelse i international handel og markedsføring eller noget helt fjerde. Læs mere om dine muligheder for videreuddannelse under uddannelsesveje.
Salgsspecialet åbner mange karrieremuligheder. Herunder kan du udforske to af dem: