HANDELS
UDDANNELSEN.DK
HANDELS
UDDANNELSEN.DK
Mobile Menu

Jobbet som sælger

Som sælger får du ansvar for virksomhedens kunder. Din vigtigste opgave er at sørge for at vedligeholde relationer til kunderne og sørge for, at de er tilfredse med virksomhedens produkter. Du skal både rådgive, sælge og samtidig sikre, at kunden også vil vælge jeres virksomhed næste gang, der skal købes ind.

Pernille L V Kristensen

Målret din Handelsuddannelse mod en karriere som sælger – sådan gør du

Handelsuddannelsen er en fleksibel uddannelse, som kan målrettes mod den fremtid, du ønsker. Du kan målrette din uddannelse, når:

1. Du vælger dit speciale og dine valgfri specialefag og
2. Du har fundet en læreplads og – sammen med din kommende læreplads – skal udarbejde din plan for oplæring. Hvis du vil vide mere om hvordan, kan du læse med her.

Speciale og valgfri specialefag

Hvis du vil være sælger, bør du vælge specialet Salg. Det kan du læse mere om her.

Når du vælger et speciale, vælger du samtidig en række bundne specialefag. For Salg-specialet er de bundne specialefag: ‘Salgsanalyse’ og ‘Salg’.

 

Du skal også vælge tre valgfri specialefag. De valgfri specialefag kan du bruge til at målrette din uddannelse mod en karriere som sælger. Det kan du gøre ved fx at vælge: ‘Præsentation og formidling’, ‘Internationalt markedsvalg’ og ‘Kulturforståelse og forhandlingskommunikation’.

plan for oplæring og valgfri oplæringsmål

Planen for oplæring skal indeholde en række oplæringsmål, som bestemmer dine ansvarsområder og arbejdsopgaver i virksomheden. På Uddannelsesnævnets hjemmeside finder du en vejledende plan for oplæringsmål, der kan bruges som skabelon. En række af oplæringsmålene er fastlagt, men du kan sammensætte dine valgfri oplæringsmål, så du målretter din oplæring mod en lederstilling. Dine muligheder for valgfri oplæringsmål afhænger af, hvilket speciale du vælger.

Forslag til oplæringsmål: Salg og service
Forslag til oplæringsmål: Administration af salget
Forslag til oplæringsmål: Kalkulation og økonomi

Udvikle og vedligeholde kontakter til kunder gennem relations- og partnerskabsopbygning og -pleje, fx ved anvendelse af relations-markedsføring

Tilpasse produktløsninger til kundernes behov via kommunikation med producent og kunde

Arbejde med strategisk salg (på baggrund af kundernes præferencestruktur, købsadfærd og systemløsninger)

Foretage salg af målrettede løsninger til erkendte og ikke erkendte behov

Rådgive og give support i forbindelse salg af produkter og løsninger

Rådgive og indgå i samarbejde med kunden omkring markedsføring af produkter eller løsninger

Arbejde med systematisk indsamling af viden om kunder, fx ved med anvendelse af CRM

Analysere og vurdere virksomhedens samarbejdsrelationer i forhold til valg af kunder

Udtrække og overvåge salgs- og resultatmål

Håndtere genbestillinger fra kunder

Foretage budgetlægning og budgetopfølgning på varegrupper ved tilrettelæggelse og gennemførelse af salg

Kalkulere priser i forhold til løsninger, der indbefatter flere produkter, produktgrupper eller services

Udarbejde og opstille periodiske og økonomiske nøgletal, rapporter og statistikker, herunder salgsstatistik mv.