HANDELS
UDDANNELSEN.DK
HANDELS
UDDANNELSEN.DK
Mobile Menu

MINE ANSVARSOMRÅDER

Intern sælger og marketingsassistent.

MIN KARRIEREVEJ

Først STX og derefter en HGS fagpakke på 3 måneder. Derefter IBC i Kolding hvor jeg tog alle skoleforløbene under min elevuddannelse som handelselev med speciale i salg.

DERFOR VALGTE JEG EN HANDELSUDDANNELSE

Efter 10. klasse valgte jeg gymnasiet. Derefter valgte jeg HGS fagpakke, for at få bygget nogle handelsskolefag på min uddannelse, og for at stå stærkere. Under HGS forløbet blev der slået en stilling om som handelselev, og den søgte jeg og fik. Dermed kom jeg ind på uddannelsen som handelselev.

DET BEDSTE VED UDDANNELSEN

Det bedste ved min uddannelse har været, at jeg har fået øjnene op for en helt ny verden. Den har givet mig en masse med i bagagen som jeg kan bruge i min fremtidige karriere, f.eks. hvordan jeg håndterer en masse forskellige udfordringer, hvordan jeg løser besværlige opgaver, og at man aldrig skal være bange for at spørge! Det er den eneste måde at finde ud af det på, og kollegaerne vil altid gerne hjælpe dig videre.

MIN FREMTID

Jeg har været enormt glad for min uddannelse, da den har givet mig en grundigt indblik i hele den merkantile verden, som jeg tidligere ikke havde noget forhold til. Den har givet mig en langt bedre forståelse af, hvordan verden hænger sammen, og at verden ofte slet ikke er så stor som vi går og tror.

Da jeg startede som elev anede jeg intet om handelsverdenen, men det lærte jeg lynhurtigt, og nu er jeg vildt glad for at have den erfaring med. Jeg har aldrig haft lyst til at tage på universitetet, og valgte derfor en elevuddannelse, hvilket jeg har ikke fortrudt et sekund. Og hvis jeg har lyst til at læse videre er der stadig massere af muligheder for det.